Indledning:
SCR Motion ønsker primært at klubbens medlemmer får så gode cykeloplevelser, som muligt. Dette opnås bedst, hvis sikkerheden er optimal, de sportslige/motionsmæssige udfordringer er tilpasset individuelle målsætninger og det sociale samvær er positivt.
Derfor er opstillet nogle fælles retningslinier for fællesskabet i klubben.
Sikkerhed:
Den kørselsmæssige sikkerhed skal absolut prioriteres højt. Alvorlige ulykker skal for alt i verden undgås. Derfor skal nedenstående regler overholdes af alle:
- Færdselsloven skal altid overholdes.
- Cykelhjelm er påbudt ved træning.
- Triathlon styr er forbudt ved træning.
- Signaler i god tid ved forhindringer forude f.eks. huller i vejen, holdende biler m.v.
- Signaler i god tid ved kryds og lav opsamling når alle er kommet over.
- De forreste rytter advarer mod bilister forfra og de bagerste rytter advarer mod biler bagfra.
- Uregelmæssig kørsel i feltet skal undgås, f.eks. pludselige opbremsninger.
- Der drikkes ikke i front, men når man ligger bagerst. Derfor skal føringer og skift indrettes herefter.
- Skal man kikke tilbage, lægges hånden på makkerens skulder, hvorved man undgår slag til siden.
- Undlad provokationer af bilister og andre.
- Vis hensyn.
Etiske regler:
- Hold naturen ren – efterlad ikke affald af nogen art i naturen.
- Socialt – vi samler op efter en bakke, der skal vendes om og ikke bare rulles videre.
- Hele holdet venter når en på holdet har defekt – ingen må overlades til sig selv ude på ruten.
Holdopdeling:
Medlemmerne opdeles i hold til træning:
- Den enkelte rytter vælger hold efter egne ”evner”.
- Der bør ikke være mere ca. 16 ryttere på et hold. Ellers deles holdet i to eller flere grupper.
- Der køres altid på de ”svagestes” præmisser på et hold. Alle skal med hjem !!!
Ruter:
- Ruterne for tirsdag og torsdage fremgår, sammen med holdkaptajnerne, af kalenderen på klubbens hjemmeside, så man på forhånd ved, hvem der er kaptajn og hvilken rute der skal køres.
- Alle hold køre samme rute, så ”tabte” ryttere efter aftale kan falde tilbage til næste hold/gruppe.
- Træningsform vælges af kaptajnen, og der informeres før turens start.
Der deles op i følgende hold:
Hold 1:
- Dem der bare vil cykle ”derudaf”.
- Man holder naturligvis sammen på holdet og vurderer, hvem der er med.
- Man sørger man for at hjælpe hinanden ved eventuelle defekter og lignende.
- Gennemsnitsfart over 32 km/t.
Hold 2:
- De ret erfarne cyklister, som ikke behøver nogen instruktion.
- Rigtig mange af klubbens medlemmer vil køre på dette hold, hvilket dog kræver, at man er i en rimelig god træningstilstand, selv om hastigheden holder sig på et rimeligt niveau.
- Hold 2A: Gennemsnitsfart 30 km/t.
- Hold 2B: Gennemsnitsfart 28 km/t.
- Hvis der kun er ryttere til ét hold køres kun hold 2B.
Hold 3:
- Dette hold består fortrinsvis af nybegyndere og utrænede, samt cyklister, der vil køre i et moderat tempo.
- Det er vigtigt for kaptajnerne på dette hold, at instruere medlemmerne i de forskellige køreteknikker, såsom feltkørsel, vifteformationer, gearinger m.v.
- Det er ligeledes af stor betydning at lære dem at bruge de forskellige ”advarselssignaler” for f.eks. huller i vejen og lignende.
- Gennemsnitsfart mellem 23 – 26 km/t. afhængig af terræn og vind.
Opgaver/roller:
For at sikre alle det bedst mulige udbytte af træning skal der være en kaptajn på hvert hold/gruppe.
Holdkaptajner:
- Kaptajnen er holdets/gruppens leder og skal sikre at holdet/gruppen kører på de for holdet valgte præmisser herunder opvarmning, gennemsnitsfart og afrulning.
- Kaptajnen møder op i god tid før start og orienterer om turen, herunder de indlagte træningspas. Bliver en kaptajn forhindret i at møde sørges for en afløser i god tid.
- Kaptajnen skal sikre at alle får noget ud af træningen afhængig af valgt hold.
- Kaptajnen skal sikre at gruppen følger klubbens regler og at holdet/gruppen fungerer socialt.
- Kaptajnen styrer træning af skift efter klubbens anvisninger - passende til ruten.
- Kaptajnen sørger for indlæggelse af træningspas på turen og efterfølgende opsamling.
Hold-/gruppedeltagere:
- Hold-/gruppedeltagerne finder det hold, hvor man hører til på dagen.
- For at kaptajnen kan løse sin opgave, skal hold-/gruppedeltagerne følge de givne anvisninger.
- Alle opfordres til at medvirke til, at nye medlemmer føler sig velkomne i klubben.
- Alle prøver at hjælpe kaptajnen med at løse sin opgave, ved at følge de givne anvisninger og lade dem gå ned gennem holdet/gruppen, så alle ved når der skal drejes, standses m.v.
- Forlader man gruppen ude på ruten, er det naturligvis en selvfølge at orientere kaptajnen herom.
- Hold-/gruppedeltagere, der ikke følger kaptajnens anvisninger gentagne gange, kan få besked på at de må forlade holdet/ gruppen og fortsætte alene.
Køreregler:
- Skifteregler (under udarbejdelse) – der skal laves regler for, hvordan skift skal ske i klubben, således at alle hold følger de samme regler. Dette er vigtigt for sikkerheden under kørselen.
- Her er forslag til skifteteknik: http://www.baghjulet.dk/traening/2006/turskift.htm
Træningsform:
- Opvarmning – moderat tempo, hvilket vi sige på de svagestes præmisser (20 - 30 min.)
- Træningsprogrammer under udarbejdelse:
- Skiftetræning
- Bakketræning
- Spurter (midtvejs/skilte)
- Intervaltræning
- Afrulning – moderat tempo, hvilket vi sige på de svagestes præmisser (15 - 20 min.).
- Formålet med opvarmning og afrulning giver vel sig selv !!! Tempoet skal være så lavt at alle restituerer (maks. 60 – 70 % belastning).